EP RELEASE:
Welcome to HOEG & NILSSON´s Endless Journey
HOEG & NILSSON´s first EP Endless Journey is now available on various music services.
You can hear the 4 brand new songs beneath.
We hope you enjoy the EP by sharing and liking and not least, just listening. Thanks :-)
You can hear the 4 brand new songs beneath.
We hope you enjoy the EP by sharing and liking and not least, just listening. Thanks :-)
|
|
|
|
Release: June 3, 2022
Three foot tappers and one ballad
This is how the songs on HOEG & NILSSON's first EP 'Endless Journey' can best be described.
HOEG & NILSSON start with the catching song 'Don't Wait Until Tomorrow', where the catchy chorus reads 'Don't you wait until tomorrow, Today is waiting up for you'.
'It is always easy to postpone the difficult decision. But what if that particular decision is necessary to get on with the rest of your life. That's what 'Don't Wait Until Tomorrow' is about, 'says Henning Høeg.
Song number two, 'Every Mountain' is a true sing-along song about The great love. It can be the spouse, the friend or the child, as long as the love is true ', says Robert Nilsson and continues:
'We are still waiting for the invitation to the Roskilde Festival. But when that happens, the audience in front of the Main Stage is guaranteed to sing with the chorus' And you know I will climb any mountain, and you know I will swim across the sea, I will throw this coin in the fountain. Just to have you here, right next to me '.
'No Getting Over You' belongs to the classic kind of country music that does not apologize to anyone. It's Johnny Cash, Randy Travis and JJ. Cale. But most of all, it's just HOEG & NILSSON.
'You've got a way of stomping on the inside of my head,' Henning sings about the girl, that makes him hot, and drives him nuts, all at the same time.
'I do not know why I love you, But heaven knows I do, There ain't no getting over you'. We all know that feeling.
The last song of the EP is the powerful and poetic 'Endless Journey'.
'The track that Robert sent was so full of emotions, harmonies and adventures that my imagination almost ran wild,' says Henning.
'I sat and watched some episodes of the streaming series' Yellowstone' with Kevin Costner. The landscape and atmosphere inspired me. And I was overwhelmed by the words and the vocals Henning sent back. I think the song was better than any of us had dared to hope for, 'says Robert Nilsson.
Henning and Robert began their transatlantic collaboration in late 2021 - in the midst of the covid crisis.
In his sound studio in Elsinore, Robert Nilsson creates his magical tracks with myriads of keys, guitars and drums. Then he sends the music across the Atlantic. And in his studio in the city of Rochester in the American state of Michigan, Henning Høeg then starts with vocals and lyrics.
The duo started with the country song 'Souped-up Truck, Longneck Beer', which hit the spot both at Denmark's Radio's P5 and a host of local radio stations. Most recently, they have received airplay in both Denmark and the rest of the world with 'Mississippi' and the more soul-popped 'Baby, She's Gone'. And now it's the EP 'Endless Journey'.
Credits
|
Lead Vocal, Choir: Henning Høeg
Guitars, Bass, Keyboards, Programming: Robert Nilsson Guitars: Brent Mason Music & Lyrics: Hoeg & Nilsson Mix: Robert Nilsson Mastering: Robert Nilsson Recorded in: Nilsson Music, Elsinore, Denmark and Rochester, Michigan, USA. Title: Endless Journey Label: Nilsson Music Year: 2022 Artwork: Evan Baunhøj/Robert Nilsson Contact Hoeg & Nilsson |
Dont Wait Until Tomorrow. Time 03:17 - Every Mountain. Time 04:12
No Getting Over You. Time 03:34 - Endles Journey. Time 04:12 |
Anmeldelse af Troels-Henrik Krag, GFR
Hoeg & Nilsson har styr på country/americana og EPen Endless Journey bæres især af en godt leveret og aldrig presset vokal.
Det gør EPen til en lille country-perle.
Fire numre får vi fra Hoeg & Nilssons hænder og under paraplyen ’americana’ får vi fire numre, der repræsenterer subgenrer på hver sin vis – men har det stærke udtryk som rød tråd.
EPen åbner vildt stærkt med en guitar-combo, jeg synes jeg har hørt hos Manu Chao eller Mano Negra. Rum, tid, el og akustisk guitar i en fin blanding, mens rytmegruppen vugger derudaf.
Og oven på dette?
En vokal, der kunne være en sen Lars H.U.G. – fra da alt skaberi var lagt på hylden og insistereren på at være story teller stod centralt. Don’t You Wait Until Tomorrow er helt enkelt et decideret fremragende nummer, der lover meget!
Som gennemlytningerne bliver flere, står det dog mere og mere klart, at det er den enlige svale på EPen, da de øvrige tre numre er mere klassisk country’ede. Den Honky-tonkede No Getting Over You med mundharpen. Every Mountain med en backbeated feeling og et omkvæd der nærmest skriger på at blive sunget med souther yodel – og dog heldigvis ikke bliver det.
Titelnummeret og afslutteren, Endless Journey, har næsten en klassisk, grødet vokal over sig.
Men selv om numrene synes at være skåret efter en skabelon, så faldes der ikke i nogen fælder: de fremstå helt enkelt som godt håndværk med en fortællende stemme, der rummer en lovning om visdom, der gør at de måske lidt klicheprægede tekster finder hjem – måske i hjertekulen?
Man kunne meget let have parkeret denne EP i kategorien for stilrene, lidt anonyme bidrag. Og nej, man falder ikke ned af stolen under aflytningen. Samtidig virker det også til, at der er noget på hjerte her – at teksterne ikke bare lires af, og underlægningen spiller rigtig fint sammen med dét udtryk.
Man skal selvfølgelig kunne lide country/americana for at fange det. Og måske vil de fleste, der kan lide country og americana så fremføre, at der findes andre, gode bud derude, som kan det samme.
Det må dog aldrig tage fra denne fine lille EP, at den rummer kvaliteter, der især er ro, cool overskud og vokaler, der kan læse en opskrift på æggesnaps op og få den til at virke vigtig.
Det gør Endless Journey til virkelig godt selskab og rejsen bliver lige vel kort.
Men så er det så meget lettere at starte EPen forfra og genbesøge de ret varierede stemninger.
Det gør EPen til en lille country-perle.
Fire numre får vi fra Hoeg & Nilssons hænder og under paraplyen ’americana’ får vi fire numre, der repræsenterer subgenrer på hver sin vis – men har det stærke udtryk som rød tråd.
EPen åbner vildt stærkt med en guitar-combo, jeg synes jeg har hørt hos Manu Chao eller Mano Negra. Rum, tid, el og akustisk guitar i en fin blanding, mens rytmegruppen vugger derudaf.
Og oven på dette?
En vokal, der kunne være en sen Lars H.U.G. – fra da alt skaberi var lagt på hylden og insistereren på at være story teller stod centralt. Don’t You Wait Until Tomorrow er helt enkelt et decideret fremragende nummer, der lover meget!
Som gennemlytningerne bliver flere, står det dog mere og mere klart, at det er den enlige svale på EPen, da de øvrige tre numre er mere klassisk country’ede. Den Honky-tonkede No Getting Over You med mundharpen. Every Mountain med en backbeated feeling og et omkvæd der nærmest skriger på at blive sunget med souther yodel – og dog heldigvis ikke bliver det.
Titelnummeret og afslutteren, Endless Journey, har næsten en klassisk, grødet vokal over sig.
Men selv om numrene synes at være skåret efter en skabelon, så faldes der ikke i nogen fælder: de fremstå helt enkelt som godt håndværk med en fortællende stemme, der rummer en lovning om visdom, der gør at de måske lidt klicheprægede tekster finder hjem – måske i hjertekulen?
Man kunne meget let have parkeret denne EP i kategorien for stilrene, lidt anonyme bidrag. Og nej, man falder ikke ned af stolen under aflytningen. Samtidig virker det også til, at der er noget på hjerte her – at teksterne ikke bare lires af, og underlægningen spiller rigtig fint sammen med dét udtryk.
Man skal selvfølgelig kunne lide country/americana for at fange det. Og måske vil de fleste, der kan lide country og americana så fremføre, at der findes andre, gode bud derude, som kan det samme.
Det må dog aldrig tage fra denne fine lille EP, at den rummer kvaliteter, der især er ro, cool overskud og vokaler, der kan læse en opskrift på æggesnaps op og få den til at virke vigtig.
Det gør Endless Journey til virkelig godt selskab og rejsen bliver lige vel kort.
Men så er det så meget lettere at starte EPen forfra og genbesøge de ret varierede stemninger.